lørdag den 4. oktober 2014

Danmarks mest lovende rapdude under 30 er...


Måske en dude, der går under navnet Keis Khatib. Jeg opdagede dude gennem Spolopblogs rap og R N B compilation "Ordet på gaden" (en titel der SÅ meget skal diskuteres ved efterkritikmødet, men dog props for at gøre NOGET). Nummeret hedder "Respekt" og så kan man jo sige der ikke er lovet for meget, men det er et fucking fedt laidback nummer, der kører den nye New York stil med meget lave trommer, og 90er loops med horn og vokalsamples, hvor han siger grineren ting som "vil du være i spillet kan du få lov at hente pizza". Kort sagt et af de bedste dansk rap numre de sidste par år.

Og nej, jeg kender ikke dude, så der er ingen nepotisme involveret. Det er meget lang tid siden jeg har orket at lave en googlesøgning på en dansk rapper, men jeg måtte høre mere, og der var heldigvis et nummer mere der hedder "Blåt stempel", og fucking surprise, det er faktisk endnu federe. Mere laidback hashrygningsmusik som vi kan lide det med et smørsmødt fløjteloop, og keys fortrinligt spillet af Kriswontwo.

2 numre i træk fra en dansk rapper der er fantastiske. Knib jer selv i armen bitches, det her sker bare ikke nej nej nej. Og på toppen af det virker det endda som han producerer hele lortet selv i overlegen stil.

Det virker som han kommer ud af det crew der hed Royal Mudd, hvor også Solo Solito og Felix de Luca kommer ud af. I sin tid pønsede jeg på at lave noget musik med et af medlemmerne, men som jeg husker det fik vi vist aldrig rigtig lagt det ned. Men fuck det, det virker som der er en EP på vej (hvorfor ikke en LP?) fra Keis Khatib, der hedder "Zone 2", og det ser vi frem til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar