torsdag den 28. februar 2013

Jørgen med som feat til Machacha og kasperbroue shows




Den sidste uge har jeg været ude et par gange og reppe sammen med et par gode venner som gæst ved deres shows. Først var den 16. februar på Stengade 30, hvor jeg rappede mit minivers til Machacha gigantposecut "Gaffatape". Machachas show fungerede som en art releasefest samtidig for hans spritnye plade "Liv", som man skal huske at tjekke op for.

 Det blev lidt som ventet ret kaotisk, da det rent logistisk er fuldstændig umuligt at holde styr på så mange rappere. Men selvfølgelig pumpede lortet og der blev bustet bars i stor stil. En fed aften, og fedt som reminder at der rent faktisk er en del rappere der er cool og ikke bare idioter, som man godt kan komme til at tro hvis man følger Facebook eller andre sociale medier på en regulær basis (I ved hvem I er i små svin).

Sidste torsdag stod den på kasperbroue show på Underhuset under navnet "Detdetnye" og de var nået til nummer 6 i rækken. Det var første gang Kasper var ude at spille med numre fra hans EP "Ener", som han spillede opdelt i to sæt. I mellem spillede nykåret Rapslambattle champ Eco nogle numre.
I kasperbroues andet sæt medvirkede jeg, da vi spillede mit track "Sort musik part II", og vi havde et fuldt lineup med både Aeon og Patrick Chan på også. Efter det gik der monstercypher i den, hvor desuden DeubleE, Vigsø, MC Dave, Eco, PTA og en fyr der vistnok hed Daniel noget joinede ind, og der blev fyret godt op.

Der var ikke helvedes mange mennesker men hvad fuck gør det når det bare er de rigtige der er der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar