mandag den 14. marts 2011

Machacha laver det vildeste posenummer siden "Hvem er det der banker?"

Her den anden dag var jeg henne og besøge Mathæus AKA Machacha. Sidste gang jeg snakkede med ham var han på noget jeg-er-træt-af-musik-gider-ik-mere-shit. Det er ikke andet end et par måneder siden sådan rundt regnet, men nu er han fuldt i gang med spritny plade med ny stil og hele svineriet.

I den forbindelse droppede jeg 4 bars of death (eller noget i den stil) til et gigantisk possecut, som featurer en kæmpestor del af eliten i dansk rap gennem de seneste 15 år. Jeg ved ikke hvor hemmeligt det skal holdes, men lineuppet er fuldstændig vanvittigt, og at høre det færdige nummer bliver formentlig som et trip down memory lane med den gamle kælling der går under navnet dansk rap. Hvor mange rappere der ender på nummeret ved jeg ikke, men der skulle være 26 (!) bekræftede.

Det var fedt at få chancen for at give mit lille besyv med på tracket, som virkelig bliver bemærkelsesværdigt, og er at finde på Machachas kommende album.

I samme forbindelse købte jeg af Machacha, som holder vinyludsalg hjemme i stuen, den legedariske plade med Scarface, der hedder "The world is yours". Når man nærkigger den ligner designet jo en fødselsdagsinvitation lavet på computer i 1994. Men det er classic shit, så det er unfuckwittable, ligesom mit kommende album "Lejligheden til venstre" også helt 100 er.

Support original og kompromisløs musik, og bliv fast læser af “Lejligheden til venstre”. Dette gøres meget nemt ved at trykke på følg under sektionen “Faste læsere”.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar