LarsEfx gen(op)finder minialbummet og mundknepper industrien

Jeg hader positiv rap. Det er ikke som sådan at jeg hader positive mennesker, medmindre de er decideret dumfriske. Jeg anerkender at positiv energi kan være godt i mange situationer på livets svære landevej, men jeg har bestemt aldrig været den store tilhænger af positiv rap, og har altid foretrukket Tim Dog fremfor Mos Def.

Årets positive positive overraskelse (oohweee!!!) må siges at være LarsEfx. Jeg er helt overbevist om han er et positivt menneske (skal siges jeg dog har taget fejl før. Min gode ven DJ stjal engang en masse ting fra mig da jeg var 15 år. Til hans forsvar bør dog nævnes han var gået hen og blevet narkoman) at dømme ud fra hans netop udkomne skive. Han fortsætter de gode takter som det gamle Helt Sikkert crew har disket op med i år gennem skiver med Ponyblod, Supardejen, Machacha og nu altså liggetylarsefx.

Lars har netop droppet sit minialbum "Manden, mikrofonen, maskinen og musikken" (jeg blev nødt til at google en motherfucker for at få den rigtigt, og har helt sikkert glemt det igen om 1 minut).

YEP YEP du hørte rigtigt det er sgu et fucking mini-album. Hvilken vidunderlig idé at finde det format frem igen. Specielt nu hvor alle de her såkaldte nye jammerlige rappere har ødelagt EPen ved at mundkneppe dens ry så godt og grundigt med det ene elendige lortenummer efter det andet. Ingen nævnt, ingen glemt, alle lort.

Ephex One har skræddereret beatsene og han formår at ramme en fin balance mellem new og old school, og det er en befrielse at høre at der er masser af scratch, samples, lydbidder, ja i det hele taget en næsten kollageagtig fornemmelse over projektet. Han er ikke bange for at bruge kendte samples, men der bliver lige akkurat gjort så meget at det bliver genkendelsens glæde og ikke genudsendelsens irritation (kunne have været rigtig fedt, hvis jeg havde fundet et synonym for irritation der startede med G)

LarsEfxs claim to fame er som medlem af den respekterede øvre undergrundsgruppe OR, som han også får samlet til et track på pladen. LarsEfxs emner er socialrealisme, hip hop, blær og det muligvis mest specielle koncept i danskrap historie (fuckit i raphistorie punktum) på "Big baller", hvor han fortæller den spændende historie om dengang hans nosser fik gigantstørrelse. Jeg skal ikke spolere det sindrige plot her for de folk der endnu ikke har hørt.

Uanset hvilket emne han kaster sig over, synes jeg det står klart, at LarsEfx er typen der lige elsker at spytte noget shit, og det gør han til den store guldmedalje. Han har det der højenergi, oppeatkøre, nægterattrækkevejret flow. Fuck det, RBC kan sige det bedre "rapper røven ud af bukserne på alle andre/ der bare går rundt i deres egne tanker". At der oveni hatten er lydbidder/ referencer/ citater fra Biggie, Do the right thing, A Tribe Called Quest, MC Einar, Johnson, Anita Pebbles giver bare pluspoints oveni.

Og som næstformand for "Foreningen til Bevarelse af Udtrykket Sjoller", i daglig tale FBUS, er jeg glad for at kunne fortælle at sjoller bliver sagt adskillige gange, også den spændende og elskede variation over udtrykket sjollerMC. Det er helt sikkert den plade der er udkommet de sidste 5 (tør nærmest sige 10) der bruger udtrykket mest, og det er jo i sig selv storartet.

Og så har jeg ikke engang nævnt at pladen er udkommet på superdope hvid vinyl. Se selv nice billede nedenunder. Så er der kun det allermest åbenlyse spørgsmål tilbage. Har LarsEfx nogensinde rimet sit eget navn på "snart eject" (ligesom i at han trykker snart eject på den konkurrende MCs kassettebåndoptager). Ellers er det da vist på tide.