tirsdag den 21. oktober 2014

Glasuren På Kulturen udgiver lyrisk mesterværk på vinyl

Her den anden dag modtog jeg et lyrisk mesterværk med posten. Glasuren På Kulturen, et af de mest velrenommerede navne i den danske undergrund udgiver deres anden plade. Der forlød først rygter om at den hed "Old school som Tollundmanden". Så begyndte der at versere rygter, om at den ville hedde noget andet. Til diverse jams blev der snakket. Ingen vidste dog hvad den skulle hedde, men folk havde alle mulige bud. Jeg har hørt titler som "Myrder skufler på en daglig basis", "Hold det ægte som marmelade fra den gamle fabrik" og "Ceremoniens mestre dropper den sygeste lyrik", men det endte altså med det meget passende "Fra undergrunden".

Jeg vil ikke engang begynde på at citere lyrikken, for der er så mange guldkorn, og syge metaforer, at det ingen ende vil tage. Jeg rendte første gang ind i Akademos og Den Lyriske Hjemmedreng til et jam i midthalvfemserne i Ballerup (der var meget poppin indenfor hiphop dengang), hvor jeg selv var en lille knægt, der naturligvis vidste hvem den allerede meget anerkendte battlerapper var, og jeg havde naturligvis alle hans kassettebånd. De stod og røg superskunk af en romkugle, hvor der på toppen var monteret et gigantisk chillumhovede, og jeg var meget overrasket over hvor cool de var, selvom de fik så meget undergrundsfame som de gjorde.


Mine favoritnumre skifter hele tiden, men lige nu er det "Gothpigen" og nyklassikeren "YÅK YÅÅÅÅÅÅK". Og forresten fik jeg nævnt at der er syge features af alle fra Jay-B, Al Agami, MC Einar, Dee Pee, Meller, Kongen og Knægten, Konen, Stilen Er Profilen og mange flere af de gode gamle 90er rappere.

Fik jeg desuden nævnt at denne her fantastiske plade kun er at finde på vinyl, og hverken at finde på sjolske formater som CD og digitale medier. Jeg vil i høj grad foreslå at du går ind på deres facebook, og bestiller dette unikke stykke dansk hip hop kultur, medmindre du har tænkt dig at leve som en præmiesjoller resten af dit liv

Glasuren Facebook link

Trackliste
Side A
1. Vi´GPK
2. Kulturen mastodonter
3. Gothpigen
4. Vil du med til jam pt. 2
5. Indse det er sjolsk

Side B
1. DJ Nååjaa på den fader
2. Kongerne af bongerne feat. Hashrotten
3. Yåk yåååååk
4. Legenderne med elementerne feat. Jay-B, Dee Pee, OMC, Akademos, Tyde T, Kongen & Knægten, MC Dan, DLH, MC Jimmmiiieieeee, Al Agami, konen, Mad Comix, L Ron Harald, MC Einar, Isbjerg, Stilen R Profilen, MC Tase

søndag den 5. oktober 2014

Glasuren På Kulturen - "Kulturens Mastodonter" feat. OMC KUN 5 DAGE





Om 5 dage udkommer det lyriske mesterværk fra Glasuren på Kulturen. Denne her er featuring OMG AKA Kool Bandi AKA Kølig Kaj.

lørdag den 4. oktober 2014

Danmarks mest lovende rapdude under 30 er...


Måske en dude, der går under navnet Keis Khatib. Jeg opdagede dude gennem Spolopblogs rap og R N B compilation "Ordet på gaden" (en titel der SÅ meget skal diskuteres ved efterkritikmødet, men dog props for at gøre NOGET). Nummeret hedder "Respekt" og så kan man jo sige der ikke er lovet for meget, men det er et fucking fedt laidback nummer, der kører den nye New York stil med meget lave trommer, og 90er loops med horn og vokalsamples, hvor han siger grineren ting som "vil du være i spillet kan du få lov at hente pizza". Kort sagt et af de bedste dansk rap numre de sidste par år.

Og nej, jeg kender ikke dude, så der er ingen nepotisme involveret. Det er meget lang tid siden jeg har orket at lave en googlesøgning på en dansk rapper, men jeg måtte høre mere, og der var heldigvis et nummer mere der hedder "Blåt stempel", og fucking surprise, det er faktisk endnu federe. Mere laidback hashrygningsmusik som vi kan lide det med et smørsmødt fløjteloop, og keys fortrinligt spillet af Kriswontwo.

2 numre i træk fra en dansk rapper der er fantastiske. Knib jer selv i armen bitches, det her sker bare ikke nej nej nej. Og på toppen af det virker det endda som han producerer hele lortet selv i overlegen stil.

Det virker som han kommer ud af det crew der hed Royal Mudd, hvor også Solo Solito og Felix de Luca kommer ud af. I sin tid pønsede jeg på at lave noget musik med et af medlemmerne, men som jeg husker det fik vi vist aldrig rigtig lagt det ned. Men fuck det, det virker som der er en EP på vej (hvorfor ikke en LP?) fra Keis Khatib, der hedder "Zone 2", og det ser vi frem til.