mandag den 28. februar 2011

MagerMayn - Sut På Mig(officiel musikvideo)

En af de fedeste og mest originale rappere der er kommet ud de seneste par år, MagerMayn. Dette var også grunden til at vi fik ham til at medvirke på vores vilde possecut "Rovmord" fra Sandheden "Grovboksen" pladen.

Det der er fedt ved dude, er at det virker ultraplat, men der er alligevel lidt mere. Jeg elsker klippene i den her video, hvor han går rundt i parken med sin kæreste. Man forstår ikke omfanget af hvor dybt det egentlig er. Dette er den bedste danske rapvideo jeg har set længe. Ganske vist ser jeg ikke så helvedes mange, men jeg ved den her er bedre end dem jeg ikke har set også, så fuck din mening.

Tracket er ligesom "Rovmord" produceret af min gode kompis Adam Sampler.






Hvis du er nede med "Lejligheden til venstre" vær så venlig at blive fast læser. Så er du en ven af folket...

lørdag den 26. februar 2011

Valbjørn er den nye dumfriske rapspotskribent




Den kendte danske raphjemmeside Rapspot, som jeg selv med jævnlige mellemrum har tjekket for (og gav god kritik på Sandhedens "Grovboksen" album) siden fucking jeg kan ikke huske hvornår, men helt tilbage til dengang Creative skrev for dem (where are they now?) er jeg nu selv blevet tilknyttet.

Dette skete efter jeg havde lagt et link op til mine bedste og værste album 2010 liste, hvor Papi rakte en hånd frem. Jeg har taget The Streets sidste opus nogensinde, "Computers and blues" under kærlig behandling, og det er der kommet følgende anmeldelse ud af. Jeg lægger ikke selv anmeldelsen op her, men her er et link

http://rapspot.dk/2011/02/23/the-streets-computers-and-blues-album/

Det er cool at der på Rapspot er linket op under de ting jeg skriver til min blog.

Hvis du er nede med "Lejligheden til venstre" ville det være rigtig cool hvis du vil joine min meget lille men trofaste faste læserskare. Taktaktaktaktaktaktaktaktak.

onsdag den 23. februar 2011

Kim Hot Kongen af Hundige releasefest på Stengade lørdag

Vores allesammens yndlings Hundige thug udgiver på lørdag hans længe ventede debutplade "Kongen af Hundige". Pladen der lyrisk og produktionsmæssigt er fuldstændig overlegen ja, alle andre i hele spillet.

Min gode ven Kim Hot tilbød endda at jeg kunne medvirke på hans plade, så jeg arbejde hårdt og lagde vers ned til to sange. Den ene var en rygersang og den anden en sang om hvor vild Kim Hot generelt er. Desværre gik det sådan at han syntes slet ikke jeg kunne holde hans sindsyge niveau, så jeg endte simpelthen med at blive klippet fra projektet. Og den gode Kim har sgu nok ret, jeg kan ikke holde hans niveau. ALL HAIL THE KING!!!

På Rust var Kim Hot opvarmning for Sandheden til vores releasefest for "Grovboksen". Denne gang er de to galninge Adam Sampler og Emil Ekelund (og Ralle fucking Mus ikke at forglemme) igen i effekt, men det er Torrpedorr der bliver gendannet for en aften, og spiller deres enorme repertoire af klassikere.

Lad smokningen af mikrofonen begynde...

Link til det store show...

http://www.stengade.dk/uncategorized/torpedor-kim-hot-release





Læs mere om Kim Hot...

http://lejlighedentilvenstre.blogspot.com/2010/11/grovboksen-releasefest-pa-rust-17112010.html

Hvis du er nede med "Lejligheden til venstre" ville jeg sætte pris på hvis du ville blive fast læser. Så bliver du simpelthen tæppebombet med cyberkys og det der er være. COME ON SON!!!

søndag den 20. februar 2011

4fod feat blodsbrødre - Kommercielt Selvmord

Som sagt...Her får i den med 4Fod logo og det hele. De kære 4Fod medvirker i øvrigt på mit album "Lejligheden til venstre" med tracket "Anden sal til venstre"..

Blodsbrødre - Syg Underholdning

Et nummer fra pladen produceret af Lil Jay. Jeg elsker den diskussion nedenunder, der omhandler om hvad det er jeg præcist siger, og at der er en dude der siger det her er hans alltime yndlingsnummer.

Blodsbrødre EP til digitalt salg



Blodsbrødre - Skab dig EPen er nu kommet til salg igen. Denne gang er det strictly digitalt, og skiven kan købes inde på Runforcovers hjemmeside for den aldeles retfærdige pris af sølle 48 kroner.

http://www.klicktrack.com/runforcover/releases/blodsbrdre/skab-dig

1. Syg underholdning
2. Skab dig
3. En plads i solen
4. Kommercielt selvmord feat. 4Fod
5. Spyt
6. Økopige
7. Ikke for begyndere

Tilbage i 2004, da jeg lavede dette næsten mesterværk sammen med Tateren blev der trykt 300 eksemplarer. De 300 fik vi overraskende for os selv ihvertfald, hurtigt solgt. Som en lille anekdote kan jeg fortælle at en pusher i Aalborg var så nede med det at han skubbede 30 eksemplarer fra hans lejlighed (samtidig med han naturligvis skubbede en del andet).

Jeg opdagede for nyligt at den rent faktisk lå på en hjemmeside til fri download. Det er fint med mig, men det er naturligvis endnu finere hvis der bliver lagt 48 kroner for den, for det er den så absolut værd.

Jeg er utrolig stolt af den plade. Det er slet ikke som nu, hvor det er fuldstændig gnidningsfrit for mig at lave en plade (yeah right, lejligheden til venstre coming soon!). Vi var fuldstændig på bar bund, og jeg troede på det tidspunkt at mixning bare betød at man stillede niveauerne og lagde lidt delay på noget shit. Det jeg er stolt over er at vi lavede lortet med en DIY attitude mod alle odds, og vi formåede at skabe lidt røre i hip hop andedammen med den.

Bare for at få en ting på det rene. Blodsbrødre er et originalt crew baseret i Frederikshavn. Selvom vi tilsyneladende kun var to i gruppen repræsenterede vi hele banden på noget Wu Tang shit.

Teksterne er hovedsageligt aggressive punchlines, stodderliv og bare generelt på noget shit. Den tid minder mig om at sidde kogt op i en kælder og høre monotone beats. Hyggeligt!!!

Dengang var det spændende for mig at mit navn overhovedet blev nævnt på en hjemmeside. Jeg kan huske da vi fik en nyhed på danskrap var det under en overskrift der hed noget i stil med "Røre i undergrunden", og her blev vi nævnt sammen med to andre undergrundsudgivelser. Så snobagtige var raphjemmesiderne overfor os. Vi fik ikke engang vores egen fucking nyhed!!!

Den eneste feature på pladen var 4Fod, og så vidt jeg husker lagde de nummeret "Kommercielt selvmord" (som vi iøvrigt spillede på Copenhagen Jazzhouse på et tidspunkt) op på deres hjemmeside. De var ligesom made dudes i undergrunden, og pludselig var det et 4Fod nummer featuring Blodsbrødre. Fuck det, det gjorde i det mindste at folk hørte vores shit, og at de blev nødt til at anerkende at vi havde noget shit.

Pladen var produceret af Tateren, Lil Jay, LB Boogie, Simon Birch og DJ Create fra Elite Fleet.

Det havde været rigtig fedt at tage alle de erfaringer vi havde gjort os fra vores utallige demoer og "Skab dig" udgivelse og lavet det til et helt Blodsbrødre album. Det ville jeg have elsket, men sådan skulle det jo som bekendt ikke gå. Måske i et andet liv.

Skab dig knægt...

"flere syge jyder end det danske politikorps"

Hvis du er nede med "Lejligheden til venstre" ville jeg sætte pris på hvis du ville blive fast læser. Så bliver du simpelthen tæppebombet med cyberkys og det der er være. COME ON SON!!!

mandag den 14. februar 2011

Patrick B - Janus Soliånd - Dagens Danmark

Min gode ven Patrick B har netop smækket en rigtig sprød video op i youtubesfæren. Den er blevet pissefed, og har Thomas Bo Larsen som hovedperson (udover Patrick selvfølgelig) og fortjener rigtig mange views, så spred venligst det her shit for min dude. Tracket er featuring Janus Soliånd, og er produceret af Mortito og DJ Wryck fra DET NYE OG URØRLIGE MIXTAPEMUSIC.

Tracket er fra Patricks album "Storhedsvanvid", der udkom i foråret 2010. Sandheden er featuring på det nummer, der hedder "Ærgerligt fjæs", og udover det medvirker Seest, Mortito og Tjes Boogie.



"Storhedsvanvid" kan købes her. Support en motherfucking dude der fortjener det, og cop hans shit.

http://itunes.apple.com/dk/album/storhedsvanvid/id322425842

lørdag den 12. februar 2011

Tyler The Creator ny video..

Det er meget sjældent et US rap navn får mig op af stolen. Tyler the Creator droppede en superfed hjemmeudgivelse sidste år, og nu er han på vej med endnu et album "Goblin". Han har fået mig til at vågne op fra min søvn. Hans crew Odd Future ser ud til at være fremtiden. Jeg vil ihvertfald tusind gange hellere høre en plade med ham end en ny fucking Drake plade.

Læg iøvrigt mærke til han bruger samme trick i slutningen af videoen som min "Forfra igen" video fra "Bang-a-palooza".




mandag den 7. februar 2011

Valbjørn og Wryck rykker ind i nyt Mixtapemusic studie!!!!



Store fucking nyheder venner. Et lille skridt for menneskeheden men et stort skridt for mig. Siden sidste uge har jeg udover fritidssjoller, fuldtidsrapper og deltids musik arrangør kunnet skrive studieejer på mit CV.

Sammen med mine dudes DJ Wryck og K fra Freestyle Phanatix er vi rykket ind i det fedeste studie, der ligger i Njalsgade på Islands Brygge. Dette er hvad man kalder en ny fucking dag for Mixtapemusic, og jeg er herrebegejstret over alle de nye tiltag dette kommer til at medføre.

Dette er første gang jeg har været med i et studie, så nu er der kun en vej frem og det er verdensherredømmet for Mixtapemusic, som jeg ved samme lejlighed (til venstre) er blevet indlemmet for fuld skrue i, og skal stå for udvikling af kunstnere, promotion og sangskrivning. Tjah, sådan set alt hvad man lige kan finde på der er sjovt.

Så den hellige treenighed i DET NYE OG URØRLIGE MIXTAPEMUSIC er Wryck, Nic Spliffix, og yours truly, Valby-Jørgensen.

Det er måske så meget sagt at det er nye lokaler, eftersom størstedelen af mig og Wrycks kommende plade "Lejligheden til venstre" er indspillet der, og Wryck har siddet der i 12 år, hvor han så dog rykkede ud for et års tid siden.

Men nu har vi altså generobret det, og der bliver bygget lidt om, så det hele bliver fuldstændig top notch med den rette atmosfære, som man jo har brug for når man skal lave klassikere,

Men fuck det, det er en god fornemmelse. Nu skal de sidste ting på plads, og så er vi klar til at kaste os ud i at lave fantastisk og uforglemmelig musik, for det er jo det vi gør.

DET NYE OG URØRLIGE MIXTAPEMUSIC kommer ihvertfald uden tvivl til at uddele knyttere til folket, og dette er et vigtigt skridt på vejen, ikke mindst for den ongoing saga om mit debutalbum "Lejligheden til venstre", som jeg vil udgive om det så kommer til at koste mig livet.

Brotha Lynch Hung "I Plotted" Official Music Video