fredag den 7. januar 2011

Rapspot anmeldelse af "Grovboksen"



Anmeldelsen er skrevet af JayCob. Jeg har aldrig forstået hvorfor undergrunds hip hop anmeldere ikke tør skrive under deres rigtige navn, som en rigtig anmelder. Måske de har hørt om dengang Pimp A Lot ville smadre Christian Gruberts fjæs. Anyways, det er en cool anmeldelse med nogle gode citater i "det siges at sandheden skal høres fra børn og fulde folk og Laps flow lyder da også temmelig påvirket og dopet".

Desuden bliver jeg beskyldt for at være den uspekulerede hjerne bag projektet. ´Jeg går ud fra der menes udspekuleret, men ikke desto mindre er jeg smigret.



Sandheden – ’Grovboksen’ (album)
Sandheden er et konceptalbum til den nette pris af 500 kroner, der vender de normale værdier på hovedet. Det er en pengegrisk nyreligiøs bevægelse med egne dogmer og trosbekendelse, hvor det er det ydre der tæller, og økonomisk frihed er den eneste vej til lykke. Sandheden er Jacob Valbjørn, Lappeløsning og Adam Sampler der på ’Grovboksen’ er ude med en lang grådig finger til normen.
Pladen starter i nietzscheansk stil med at proklamere at ’Gud er død’, og fortsætter derefter med at prædike for deres egen trosretning. Man kan godt blive lidt forundret første gang Sandheden brager ud af højtalerne, fordi det ikke lyder som den gængse danske hiphop. Tekst-universet er højrøvet og egocentrisk, men det er især Lappeløsning der skiller sig ud. Det siges at man skal høre sandheden fra fulde folk, og Lappeløsnings rapstil virker da også temmelig påvirket og dopet. Flowet er hysterisk Lil Wayne-agtigt, og det lyder anstrengende for ham at rappe sine tekster alt imens han udbryder spontane lyde. Jacob Valbjørn er modsat meget mere veltalende, og han kunne meget vel være den uspekulerede hjerne bag projektet. Han er rolig, og viser meget mere overskud med et finpudset flow og intelligente rim. Tilsammen er de en blanding, som du enten er nede med, eller også vil du ikke kunne følge deres specielle lyd og stil. De er ude efter ’Grovboksen’ og med en ’Instrumental hyldest til Stein Bagger’.

Adam Sampler står bag det meste af musikken, men resultatet er dog mere fragmenteret end på hans svendestykke med Pede Bs seneste. ‘Grovboksen’ ligger nok nærmere Torrpedorr-legepladsen, hvor der både er rum til halvskæve beats (’Elegantiér’), der passer til Lappeløsning, og mere poppede toner til dansegulvet (’Oi Oi Oi’). Adam Sampler har udviklet sig til en god og stabil producer, men selvom lydbilledet samlet set er godt, så formår han kun at imponere momentvis her. Det er i stedet hos de to rappere, at sandheden skal findes. For ironien mellem linjerne kan måske være svær at fange, fordi det bliver leveret med stor arrogance, som tilfældet er på ’Solbriller indenfor’. Her gæster Pat B med et glimrende vers, der supplerer Jacob Valbjørns hovmod;

”Skinnede sager og høj hyre/ Bruger mit fucking guldur som et tøjdyr/ Spørger du om jeg er et røvhul svarer jeg undvegent/ Mine checks afslører jeg er et dumt svin” – ”Nypuritansk kan du ikk kalde mit slæng/ Våde dagdrømme de handler alle om penge”.

Hvis man stadig ikke er helt med, så hjælper Mass Ebdrup ved at forkynde sandheden med et stærkt vers på ’Forstår du det?’. Klart det bedste gæstevers på pladen modsat den forfærdelige ’Rovmord’, hvor ikke engang Magermayn, der ellers passer godt til Sandheden-konceptet, kan redde nummeret fra Kim Hot og L:Ron Harald, der er irriterende. Ironien er tydeligere på ’Fix dit fjæs’, hvor det handler om plastikoperationer og om at se godt ud hele tiden for ikke at falde udenfor. Men det skal ses i kontrast til Lappeløsning, der er udklædt som et misfoster, og ikke ligefrem stereotypen på overklassen. Han er også svagheden i projektet, for det er alt for sjældent han glimter. Hverken ’Førstedame’ med Alex eller ’Kaster penge på dem’ fungerer i længden, fordi man bliver træt af hans obskure stil. Han har svært ved at følge med Jacob Valbjørn på ’Soundtracket til dit lorteliv’, og man har slet ikke lyst til at høre efter på ’Følg din leder’.

Heldigvis slutter pladen med det bedste. For i Sandhedens verden så er de helt normale, det er alle andre der er noget i vejen med. På ’Excentrisk’ bliver der vist følelser og neuroser, som man ikke havde set komme, og med et super sprødt omkvæd af Marco. Men selvfølgelig slutter ’Grovboksen’ i en ’Gigantisk triumf’, hvor Jacob Valbjørn gør status uden at være ydmyg;

”Penge ud af røven og klassikere i ærmet/ Gør at internet-spassere bliver fornærmet/ Ingen af jer magre rap-caps I når det/ Den vigtigste plade i dansk rap historie/ Elleve gange platin er et forsigtigt gæt/ De første otte oplag – et knips de er væk”.

Sandheden er en ubehagelig størrelse, og det er svært at vide, hvor man har den henne. Hele billedet bliver pludselig vendt om igen på albummets hemmelige nummer, hvor der bliver vist medmenneskelighed og solidaritet. Moralen er dobbelt og tvetydig og Sandheden giver noget at tænke over. Derfor kommer de over middel, og får lige akkurat kravlet sig op på fire spots. Adam Sampler står distancen uden at gøre sig synderligt bemærket, og Jacob Valbjørn bærer rap-siden igennem og sørger for, at der er noget spændende for lytteren. Selvom man bliver træt af Lappeløsnings overspændte rap, så er den nyreligiøse bevægelse flot iscenesat.

4 ud af 6

onsdag den 15. december 2010

Sandheden - Gud er død (The JAWBREAKERS REMIX)

Først var der originalversionen, som hærgede det danske land. Så dukkede Albert op med det vildeste remix. Nu har mine homies Jawbreakers haft fingrene i "Gud er død", og det er der kommet endnu et rigtig fedt remix ud af, som featurer Baune droppe den sygeste knowledge hørt i mands minde.


Mobb Deep "The infamous" demo



Nedenatående er en Mobb Deep demo, som jeg har super optur over. De originale demotracks til den fuldstændig legendariske plade "The infamous", og der er nemlig ikke bare tale om dårlig kvaliteteslydende versioner af pladenumrene, men derimod en del forskelle, og andre samples osv.

Den her har sgu lige reddet min dag, så derfor sender jeg hermed videre for alle Mobb Deep fans derude.

http://hotfile.com/dl/86286191/91897a7/mdtidthqh.rar

01. Keepin’ It Real (Demo Version)
02. Paddyshop (Demo Version)
03. Right Back at You (Demo Version)
04. Q.U. Hectic (Demo Version)
05. Shook Ones Pt. 0 (Demo Version)
06. Temperature’s Rising (Demo Version)
07. It’s Alright With Me (Demo Version)
08. Lifestyles of the Infamous (Demo Version)
09. Trife Life (Demo Version)

Jeg er jo som folk der kender mig ikke født med den store ekspertise i computer anliggender, og er derfor ikke fantastisk til alt det her linkop lort og så videre.

Her er en lille video som der helt sikkert er en mere smart måde at lægge op på, men den er fucking sjov og featurer de tre gringos, Valbjørn, Wryck og Nick

http://www.facebook.com/#!/video/video.php?v=167141013318829&comments

torsdag den 25. november 2010

Grovboksen releasefest på Rust 17.11.2010



Jeg beklager mange gange til mine trofaste to læsere, at der er gået et stykke tid, men jeg har en fucking god undskyldning til gengæld.

Vi har kørt 100 procent på Sandheden Grovboksen release, og nu er det back to business som normal.

Det var en storslået oplevelse for Sandheden familien og et release på flere planer at holde den store Grovboksen monsterreleasefest på Rust i sidste uge. Det var fantastisk at se det hele gå op i en højere enhed, efter alle de timer, frustrationer, erfaringer osv. man har gjort sig under hele den her proces med at lave "Grovboksen" mellem 2007 og 2010.

Tusind tusind tak til alle de fantastiske mennesker, der var i huset, for at brage op på den mest seriøse manér.

Et stykke tid efter folk væltede ind diskede kongen af hundige op med det bedste Kim Hot show jeg har overværet. Jeg var lamslået over at folk kunne hans tekster, og det var tydeligt at se at kongen har en fucking fanskare nu. Så props til Kim for at komme igennem, og for et underholdende show.

Vores eget show gik over alt forventning, og vi fik taget til at løfte sig på gode gamle Rust, og det fungerede rigtig godt med et fedt gæste lineup. Dette var det første show hvor vi havde så mange gæster med, men rotationen var top.

Tak til propagandaministeren for et fantastisk job, Kim Hot og den ualmindeligt cool dude David Dieu, der var kommet hele vejen fra Slagelse for at reppe Sandheden.

Setlisten var som følger

Instrumental hyldest til Stein Bagger
Gud er død
Elegantier
Soundtracket til dit lorteliv
Solbriller indenfor
Oi Oi Oi
Gigantisk triumf

mandag den 8. november 2010

Sandheden Feat. Mass - Forstår du det?

Grovboksen Monsterreleasefest på Rust den 17.11.2010

Jeg har fucking optur over at kunne annoncere at Sandheden holder releasefest på vores plade "Grovboksen" på Rust kl. 23 onsdag den 17.11.2010. Vi kommer til at afholde et sindsygt show med masser af fede og overraskende gæster.

Kim Hot bliver opvarmning, og Kongen af Hundige lover et decideret svinsk show, hvor han vil gøre brug af alle midler i sin gangstamagt, på at få taget til at løfte sig.

Sandheden spiller nyklassikere som "Solbriller indenfor", "Oi Oi Oi" og "Soundtracket til dit lorteliv", men vi har også en hel flok nye numre i ærmet som vi vil diske op med.

Alle sammen er naturligvis at finde på "Grovboksen", som vil være at købe i handlen for 500 kroner. Special rabatpris 495,- ved showet.

30 år med Einstürzende Neubauten på Store Vega

Fordi "Lejligheden til venstre" er en blog, om det musik der er godt, vil jeg bruge lige den her til at gratulere de aldrende gentlemænd fra Einstürzende.

De spillede for et udsolgt Vega i fredags, hvor de diskede op med et god håndfuld af klassikere fra gemmerne.

Einstürzende er en af mine yndlingsgrupper, og der er props til alle i huset.

Her er lidt gode gamle ting med gruppen, der har gjort det umulige.