torsdag den 25. november 2010

Grovboksen releasefest på Rust 17.11.2010



Jeg beklager mange gange til mine trofaste to læsere, at der er gået et stykke tid, men jeg har en fucking god undskyldning til gengæld.

Vi har kørt 100 procent på Sandheden Grovboksen release, og nu er det back to business som normal.

Det var en storslået oplevelse for Sandheden familien og et release på flere planer at holde den store Grovboksen monsterreleasefest på Rust i sidste uge. Det var fantastisk at se det hele gå op i en højere enhed, efter alle de timer, frustrationer, erfaringer osv. man har gjort sig under hele den her proces med at lave "Grovboksen" mellem 2007 og 2010.

Tusind tusind tak til alle de fantastiske mennesker, der var i huset, for at brage op på den mest seriøse manér.

Et stykke tid efter folk væltede ind diskede kongen af hundige op med det bedste Kim Hot show jeg har overværet. Jeg var lamslået over at folk kunne hans tekster, og det var tydeligt at se at kongen har en fucking fanskare nu. Så props til Kim for at komme igennem, og for et underholdende show.

Vores eget show gik over alt forventning, og vi fik taget til at løfte sig på gode gamle Rust, og det fungerede rigtig godt med et fedt gæste lineup. Dette var det første show hvor vi havde så mange gæster med, men rotationen var top.

Tak til propagandaministeren for et fantastisk job, Kim Hot og den ualmindeligt cool dude David Dieu, der var kommet hele vejen fra Slagelse for at reppe Sandheden.

Setlisten var som følger

Instrumental hyldest til Stein Bagger
Gud er død
Elegantier
Soundtracket til dit lorteliv
Solbriller indenfor
Oi Oi Oi
Gigantisk triumf

mandag den 8. november 2010

Sandheden Feat. Mass - Forstår du det?

Grovboksen Monsterreleasefest på Rust den 17.11.2010

Jeg har fucking optur over at kunne annoncere at Sandheden holder releasefest på vores plade "Grovboksen" på Rust kl. 23 onsdag den 17.11.2010. Vi kommer til at afholde et sindsygt show med masser af fede og overraskende gæster.

Kim Hot bliver opvarmning, og Kongen af Hundige lover et decideret svinsk show, hvor han vil gøre brug af alle midler i sin gangstamagt, på at få taget til at løfte sig.

Sandheden spiller nyklassikere som "Solbriller indenfor", "Oi Oi Oi" og "Soundtracket til dit lorteliv", men vi har også en hel flok nye numre i ærmet som vi vil diske op med.

Alle sammen er naturligvis at finde på "Grovboksen", som vil være at købe i handlen for 500 kroner. Special rabatpris 495,- ved showet.

30 år med Einstürzende Neubauten på Store Vega

Fordi "Lejligheden til venstre" er en blog, om det musik der er godt, vil jeg bruge lige den her til at gratulere de aldrende gentlemænd fra Einstürzende.

De spillede for et udsolgt Vega i fredags, hvor de diskede op med et god håndfuld af klassikere fra gemmerne.

Einstürzende er en af mine yndlingsgrupper, og der er props til alle i huset.

Her er lidt gode gamle ting med gruppen, der har gjort det umulige.


tirsdag den 26. oktober 2010

Gud er død kommentar af Rune Mølbak




Min ven Rune Mølbak, som jeg har været venner med siden jeg var 3 år gammel, knytter denne intelligente kommentar, til "Gud er død" begrebet. Det begreb som vi undersøger lyrisk i vores nye Sandheden video, og jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, så gør dig selv en tjeneste og abstraher fra verden et øjeblik og koncentrer dig om hvad der bliver sagt.




Min fortolkning: Nietzsche's deklaration at gud er doed er i virkeligheden en doedserklaering af vores evne til at vide hvad der er sandt. Descartes og mange andre filosoffer antog altid eksistensen af Gud som garanti for at deres filosofis...ke logikker og de sandheder de kom frem til kunne stoles paa. For eksempel: Jeg taenker derfor er jeg, var Descartes sandhed, for selv naar jeg taenker at jeg ikke eksisterer er det mig som taenker og som derfor eksisterer som den der taenker at jeg ikke eksisterer. Denne logik kunne ifoelge Descartes maaske selv vaere falsk, men vi maa forudsaette at hvad der er logisk sandt er sandt uden at begrunde dette med et logisk argument (hvilket ville vaere et paradoks). Gud er garanten for at min logiske sans ikke var givet til mig for at bedrage mig, men kan stoles paa. Naar Nietzsche siger at Gud er doed er det i virkeligheden dette foerste premis i den filosofisk tradition han underminerer. Alle filosofiske systemer falder sammen hvis man hiver Gud ud som garant, og det vi er efterladt med er en verden uden logisk orden og uden ultimativ sandhed. Hvis "Gud er Doed" er den eneste sandhed, saa betyder det at sandheden er at vi ikke kan systematisere eller forstaa livet og verden paa nogen absolut maade: at der ikke er EN sandhed.

Spektakulært Albert Wanscher remix af "Gud er død"

Albert Wanscher har haft Gud er død gennem remixmaskinen og nedenstående er hvad der er kommet ud af det. Filmen som bliver projiceret på Sandheden i den allerede nu nyklassiske video "Gud er død" kører under remixet

Albert Wanscher er en af de bedste DJs/producere i DK lige nu, og han har før lavet et fantastisk remix af "Oi oi oi", som kun er at finde på den meget hemmelige "Oi Oi Oi" promosingle, som kun er trykt i 100 eksemplarer og blev givet væk til vores første vækkelsesmøde i januar 2009. Jeg vil i snarlig fremtid lægge dette remix til salg på Itunes tror jeg.

Grovboksen kan forudbestilles for kun 500 kroner


Det er sandt hvad rygtet siger, "Grovboksen" der udkommer den 17.11.2010 kan nu forudbestilles på runforcovers hjemmeside til kun 500 kroner. Skynd jer at forudbestil mens der stadig er eksemplarer at få. Det går nemlig stærkt nu...

Her er linket, hvor man kan erhverve dette episke værk af dimensioner

http://www.runforcovershop.dk/shop/sandheden-grovboksen-12673p.html

Sandheden var i lørdags ude at spille til et støttearrangement for voldsramte børn og unge, hvor vi dræbte publikum. Vi spillede op til dans på elegant maner og selvom børnene blev en lille smule skræmte var det en god aften.

Nedenstående var vores setliste på Kilden i Brøndby
Gud er død
Soundtracket
Elegantier
Førstedame
Kaster penge på dem
Fix dit fjæs
Oi Oi Oi


Tak til alle medvirkende og ikke mindst Pat B som det altid er en fornøjelse at hænge ud med.

Jeg kunne desuden konstatere at man kan købe en Brøndby menu på McDonalds. Den unge hertug MC Lappeløsning tvang mig ind på hans yndlingsrestaurant, og jeg fandt ved denne lejlighed ud af at en Brøndby menu faktisk bare er en big mac menu, der er 5 kroner dyrere. Jeg formoder de 5 kroner så går til fodboldhooliganisme af en eller anden art.

Sandhhheeeeeeeeeeeeeeeeeeeddddddddddeeeeeeeeeeeennnnnnnnnnnnnnnn