I morgen falder en dom, der afgør folks liv. Hvem siger mad ikke handler om liv eller død? Jeg plejede at tro meget på guiden, men disse dage ved jeg snart ikke mere hvad jeg tror på. Jeg ville ønske jeg bare kunne tro på Gud. I stedet er jeg dømt til at pace mig selv til grænsen af sindsyge ved at lave musik, og jeg er ved at være rigtig træt, og ved ikke om jeg kan blive ved med at fortsætte. Gud, Michelin, musik. Hvem ved hvad? og hvorfor gør vi de ting som vi gør? Er det selvfedme, selviscenesættelse, egomassage eller noget så romantisk som kunst. I bund og grund er det vel bare en sofistikeret form for tidsfordriv indtil vi skal dø.
Uanset hvad afgør den bog også hvordan min dagligdag bliver. Vi får se i morgen...




Ingen kommentarer:
Send en kommentar